Salgscaféen

46. Ingen vinder vinder alene, men du ER alene! - Gæst: René Holten

Kim Wilde og Søren Mortensen Season 5 Episode 46

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 42:22

Hvad gør du, når du er blandt de bedste – men alligevel får at vide, at du ikke længere er med på holdet?

René Holten har været verdensmester i kajak og levet et liv, hvor præstation, træning og jagten på de sidste marginaler var hverdag. Så bliver han smidt af landsholdet. Men René stopper ikke med at ro på højt niveau af den grund. I stedet fortsætter han på egne præmisser.

Over kaffen ved stambordet i Salgscaféen taler vi om den mentale side af at præstere, om modgang og om at holde fast i sin passion, selv når omgivelserne pludselig ændrer spillereglerne. Og om det store spørgsmål, der på et tidspunkt rammer mange af os: Hvem er jeg, når det, jeg har bygget min identitet op omkring, ikke længere er det samme?

I dag er René foredragsholder, High Performance Coach og indehaver af Holten Performance. Erfaringerne fra elitesporten er kommet med videre – men passionen har fået nye former.

Lyt med til en snak om at blive valgt fra uden selv at vælge fra. Om at finde sin egen vej, når den oplagte vej lukker – og om at genopfinde sin passion uden at miste sig selv undervejs.

Slå dig ned ved stambordet, og få selvfølgelig også tre gode råd med fra René Holten.

Du kan læse mere om, og kontakte René her: https://www.linkedin.com/in/reneholtenpoulsenoly/


Salgscaféen - den som lytter sælger.

Værter:
Kim Wilde, kim.wilde@kimwilde.dk, www.kimwilde.dk, 4052 4853
Søren Mortensen, sm@netvaerksmester.dk, www.netvaerksmester.dk, 2070 6075